Skal man ku’ blive gift i skoven?

Kirkeministeren går ind for, at præster skal kunne vie folk på stranden, i skoven eller hvor det nu passer dem. Men det er uheldigt, hvis folk kan blive viet hvor som helst. For bryllupper er ikke en privatsag, siger familierådgiver Paul Marsh, som netop har været i Danmark. – Man kan udelade flere af de ting, vi mener hører med til et bryllup. Men ikke vidnerne, siger Paul Marsh.

Geneviéve og Paul Marsh underviste i juli på familielejren i Sommersted.

Udfordringen mødte Paul Marsh på Familier På Vejs lejr i Sommersted den 28. juli 2012.
– Når vi taler om ægteskab, er der mange ting, som vi mener hører med. Der er kærlighed, en ring, en vielsesattest, løfter, vidner og sex. Og vidnerne står centralt i denne liste, for et bryllup er et offentligt anliggende, fastslår Marsh.

Hvis en mand og en kvinde gifter sig på en øde ø alene med en præst, mangler der noget meget vigtigt, nemlig vidnerne. Og det er alvorligt.
Vidnerne til et bryllup har et ansvar over for det nye ægtepar. Når parret oplever svære tider med depression, sygdom, tab eller hvad det nu er, kan det virke som en let løsning at give op.
Måske vil den raske ægtefælle føle, at det er urimeligt at skulle fortsætte under de nye, svære omstændigheder.Så er det, at vidnerne skal være på banen. Det er nu, de skal træde til for at opmuntre, bede og støtte ægteskabet på alle måder.

– Faktisk siger Det nye Testamente ikke så meget om skilsmisser. Jesus blev engang konfronteret med spørgsmålet, og han svarede ved at referere til skabelsesberetningen.
Moses gav folk tilladelse til at skille sig i visse situationer, men det skyldes folks hårde hjerter. Det var ikke meningen fra starten, at der skulle findes skilsmisser. Samfundet er (og var) ikke, hvad Gud ønsker, det skal være. Jesus nævner utroskab som den ene acceptable grund til skilsmisse. Vi ville tilføje misbrug og flere andre ting.
Det bedste ville være, hvis vi kunne undgå skilsmisser. For de er altid smertelige for enten den ene eller begge parter – for ikke at tale om børnene. Både kirken og samfundet har svigtet, når det gælder at fortælle folk, hvordan man får et ægteskab til at fungere.

– Hvordan kan vi bedst sikre ægteskaberne?
– Et vordende brudepar bruger gennemsnitligt omkring 1.000 timer på at forberede brylluppet, men måske kun fem timer på at forberede sig på ægteskabet. Kirken skulle tilbyde kurser i ægteskabsforberedelse – og senere opfølgning for de nye ægtepar.
Hvis en mand bygger sit eget hus, vil han måske senere finde ud af, at det ikke var helt godt nok. Det svarer til et bryllup uden vidner. Eller som det ofte er: Vidnernes rolle bliver ikke understreget af præsten.
Vidnerne har et ansvar for, at ægteskabsløftet bliver overholdt. Jeg er altid meget spændt på, hvad det er, folk lover hinanden til brylluppet. Og et bryllup er normalt en meget offentlig handling. Det fejres faktisk af hele samfundet. Og alle elsker at gå til globryllup. Men det gælder så også, at hele samfundet bliver fattigere, hvis dette ægteskab ikke holder!

– Det virker, som om Gud – idet han skaber manden eller det første menneske – ligesom ikke er i stand til at få en relation på plads i ham. Forskellighed og det at komplementere hinanden har stor værdi for Gud.
Derfor er det, at Gud splitter det første menneske – det med ribbenet er nok en misforståelse af teksten – og ud fra det første menneske skaber han mand og kvinde. Og de to tilsammen repræsenterer Gud.
En mand kan ikke alene vise os, hvordan Gud er. En kvinde kan heller ikke alene vise os, hvordan Gud er. Men sammen kan mand og kvinde repræsentere Gud og give os en forståelse af, hvem og hvad han er.

– Hvad var forskellen mellem Jesus og os i forhold til det med at bære Guds billede?
– Jesus var mere end nogen anden i sig selv Guds udtrykte billede. Derfor behøvede han ikke at blive gift. I Jesus havde Gud så at sige placeret både mand og kvinde. Han var født som bærer af Guds billede i sig selv.

Hvis man gifter sig alene med præsten på en øde ø eller i skoven, mangler noget meget væsentligt, nemlig vidnerne. Det er dem, der skal hjælpe, når ægteparret løber ind i svære tider.

– Det er utrolig vigtigt, at Gud skabte mennesket i sit eget billede. Vi forstår, at der ikke er tale om nogen fysisk lighed med Gud. Vi er heller ikke almægtige. Der er tale om en moralsk og en intellektuel lighed. Vi er i stand til at foretage valg, elske og relatere til andre.
Der er to beretninger om menneskets skabelse i 1. Mosebog. I den ene er manden og kvinden ligesom i centrum af en cirkel – i den anden er de mere som toppen af en pyramide. Der er også mange traditionelle opfattelser, som vi måske har fået galt fat på. Det med æblet, for eksempel. Og så det med ribbenet – det var måske slet ikke et ribben.
– Vi har i 1. Mosebog en beskrivelse af, hvordan Gud splitter det første menneske i to og derpå skaber han to forskellige væsener, som tilsammen kaldes ’menneske’. Herefter kan de to komme sammen igen som mand og kvinde.
Det at to bliver ét, er meget mere end blot den seksuelle enhed. Der er tale om et under. Der er tale om en enhed, der er kædet sammen. Og den enhed kan frembringe nyt liv.
I den katolske kirke ser man ægteskabet som et sakramente. Her ophøjer man ægteskabet til en helt speciel status.
– Hvordan er det med de mindre gode ægteskaber?
– Et ægteskab bærer Guds billede, uanset hvordan det er. Det gælder, uanset om mand og hustru er bevidste om det eller ej. Men det er så vigtigt at støtte alle ægteskaber.
Et ægteskab kan give Gud ære. Og det kan også være en brobygger for mennesker i forhold til Guds Rige.
Vi lærer de dybeste og mest grundlæggende principper i vores egen familie. De kan i en vis grad overføres til mange andre forhold i livet.

– Hvad er forskellen mellem kristne og ikke-kristne ægtepar?
– Jeg kan svare ved at citere, hvad en ikke-kristen rådgiver har sagt: Et kristent ægtepar vil vente længere end andre, før de søger hjælp!
Fakta er, at kirker ikke har en lavere skilsmisseprocent end andre grupper i befolkningen. Også vold, utroskab og misbrug er noget, det findes i vore kristne sammenhænge. Men jeg må også tilføje, at vore kirker tiltrækker folk med psykiske problemer. Det giver en naturlig forskydning i statistikken.
Det er vigtigt at forstå, hvad tilgivelse er. Vigtigt at Jesus er Herre, og at man føler sig tryg i sin egen identitet. Så er der en større chance for at få et stærkt ægteskab.
Også ikke-kristne kan have en stærk personlig baggrund og stærke ægteskaber. Generelt vil jeg sige, at identitet og en stærk selvfølelse er det mest vigtige, når man skal opbygge et godt ægteskab.

– I Det nye Testamente er familie-enheden ikke beskrevet på samme måde som den beskrives i Det gamle Testamente. Der tales meget om værdier. Men ugifte og andre, som ikke indgår i en familierelation bliver ikke vurderet ringere end ægtepar.
Man er ikke en slags andenrangs person, hvis man ikke har ægtefælle og børn. Det er helt tydeligt, at enlige mennesker har deres naturlige plads i Det nye Testamentes beskrivelse af det kristne liv.
Også idag er der mange, som oplever, at en udvidet familie kan være til stor velsignelse. Det gælder begge veje. Den enlige kan opfatte, hvad der foregår imellem ægtefællerne og i forhold til børnene – og kan ofte være til hjælp, hvis noget går skævt.
Samtidig får den enlige selv stort udbytte af at være sammen med en familie, siger Paul Marsh.